top of page

TRÆNING

Træningen i sommerhalvåret foregår på landevejen, primært i Nordsjælland. Vi starter ved Cafe Jorden Rundt på Strandvejen og kører nordpå. Hvis vi er mange, deler vi os op i grupper på 10-12 ryttere. Her kan du se en beskrivelse af træningsmulighederne.

436255363_10229672341707290_6968715719996087313_n.jpg

HVERDAGSTRÆNINGEN

Træningen i hverdagene, foregår med træner fra Palmarès, som har lagt et særligt program og en rute for dagens træning. Der bliver f.eks. kørt intervaller, kørt mini-cykelløb eller bakketræning. Pulsen kommer højt op, men der bliver også restitueret mellem intervallerne. Både supermotionisten og rytteren i god form kan få udbytte af denne træning. Gennemsnit 32-36 km/t

ven5.jpg

ROULEURS

GCC Rouleurs er for ryttere der gerne vil køre gode lange ture, men helst undvære de skrappe intervaller. Der gøres en dyd ud af disciplin i feltet og sikkerhed. Der køres så alle kan komme med rundt, men når vi nærmer os Klampenborg-skiltet er det alle mod alle. Ryttere med mange km i benene, panache og gode røverhistorier kører Rouleurs. Gennemsnit 28-32 km/t.

ven4.jpg

GRAVEL VINTERTRÆNING

Graveltræning foregår primært i weekenden og er ofte på ca. 50-75 km og typisk køres der med 23-25 km/t i gennemsnit. Der køres også aftengravel om tirsdagen med lygter på. Her er turen lidt kortere, ca. 40-45 km. Der køres uden træner, men med vejkaptajn der dikterer tempo, disciplin og rute.

Der afsluttes, i weekenden, med kaffe og kage på f.eks. Cranks & Coffee i Klampenborg.

Palmares.png

PALMARÈS TRÆNER GCC

Til hverdagens træninger, har vi samarbejde med Palmares, der stiller med en erfaren cykeltræner. Træneren lægger dagens træningsprogram og rute. Der trænes 2,5-3 timer, hver gang med særligt træningsprogram. Du kan læse mere om Palmares og deres Café, bikefit og cykeludstyr på Palmaras.dk.

  • Facebook
  • Instagram
bottom of page